Danmarks Veteraner

Lokalforening Midtjylland

Flådens sænkning 75 år

#_LOCATIONMAP

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 29/08/2018
09:45 - 14:30

Kategori


”Søg svensk havn eller sænk skibet!”
Markering af 75-årsdagen for den 29. august 1943
Den 29. august 2018 markerer Danmark Marineforening, Ebeltoft Marineforening og Fregatten
Jylland 75-årsdagen for forhandlings- og samarbejdspolitikkens sammenbrud med fokus på
begivenhederne i Søværnet. Dagen vil blive markeret med mindehøjtidelighed, historiefaglige
oplæg og udstilling af rariteter herunder originalflaget fra artilleriskibet Niels Juel, bogreception
med præsentation af genoptryk af 24 øjenvidneberetninger ”Sådan oplevede jeg 29. august 1943”
og lancering af en skrivekonkurrence for Syddjurs Kommunes 7.- 9. klasser om begivenheden d.
29. august og betydningen af denne for eftertiden.
Marinehjemmeværnets skib ”Brigaden” vil i dagens anledning anduve Fregathavnen, og der vil
være åbent skib i løbet af dagen for publikum.
Historisk baggrund
Den 29. august 1943 ophørte den danske regering, Rigsdagen og kongemagten med at fungere og
den tyske besættelsesmagt indførte militær undtagelsestilstand.
Omkring Kl. 4 om morgen rykkede de tyske besættelsestropper ind på Holmen i København for at
afvæbne og overtage den danske flåde. Samme morgen modtog alle flådens enheder ordren K-N-
U fra viceadmiral A. H. Vedel: ”…søg svensk havn eller sænk skibet”. Aktionen skulle forhindre den
danske flåde i at falde i tyskernes hænder i brugbar stand.
13 skibe nåede Sveriges neutrale havne, mens omtrent 30 skibe blev sænket af egne besætninger.
23 danske soldater døde (9 personer fra Søværnets personel) og 40 blev sårede under de kampe,
der opstod under tyskernes overtagelse af skibe, kaserner og tjenesteder.
Med flådens uskadeliggørelse og hærens modstand den 29. august 1943 valgte Danmark side i
Anden Verdenskrig. Den selvdestruktive handling at sænke sin egen flåde var medvirkende til, at
Danmark blev anerkendt som en af de allierede, samtidigt hermed betød handlingerne den 29.
august, at modstandsbevægelsen for alvor fik grobund i Danmark.
Dagens program
Dagen starter med højtideligholdelse kl. 10.30 ved Marineforeningens mindesten på havnen i
Ebeltoft.
Programmet fortsætter på Fregatten Jylland med tale ved Søværnets repræsentant og musik ved
Marineorkestret (Randers).
Der vil være et historisk oplæg om flådens sænkning den 29. august og fremvisning af nye rariteter
i udstillingen, som knytter sig til det historiske forløb den 29. august 1943.

Revideret/tilrettet program (11.-07.-18) for dagens forløb:
 Kl. 09.45-10.15: Paradedeltagere m.fl. møder i Marinestuen. EMF er vært ved en kop kaffe.
MHV 908 ”Brigaden” lægger til i Fregathavnen og besætningen begiver sig til Marinestuen for at
deltage i højtideligheden ved mindestenen samt paraden gennem byen.
 Kl. 10.20: Paraden formeres. Afmarch til mindestenen.
 Kl. 10.30: Højtidelighed ved Marineforeningens mindesten på Havnen.
Deltagere: Flag-/Fanekommandoer fra alle Marineforeninger i Østjylland + øvrige repræsentanter
for udvalgte soldaterforeninger samt Marinehjemmeværnsorkestret (Randers) og besætningen fra
Marinehjemmeværnsfartøjet MHV 908 ”Brigaden” (Aarhus).
Musik af MHV-orkestret.
Tale af æresmedlem i Vaabenbrødreforeningen for Ebeltoft og Omegn, Ole Bisp, der er opvokset i
Nyboder og hvis far som søofficer var med til at sænke Flåden 29.-8.-1943.
Der lægges 3 kranse ved stenen: Fra Byrådet/kommunen, fra Marineforeningens Distr. X, og fra
Ebeltoft Marineforening.
Trompet-solo: "Last Post".
 Derefter march gennem byen, forhåbentligvis med marchtrommer i spidsen (p.t. ikke endeligt
afklaret) efterfulgt af flag-/faneborg og øvrige repræsentanter/deltagere.
 Åbent Skib/guidet rundvisning på Fregatten Jylland for inviterede skoleelever (jvfr. udskrivning af
stilekonkurrence).
 Kl. 11.15: Ankomst til Fregatten Jylland. Opstilling. Koncert med MHV-orkestret (3-5 numre
(fortrinsvis danske sange) efter orkestrets valg)
Tale af Søværnets repræsentant (om Flådens sænkning og betydningen for Danmark efter
Befrielsen samt Flådens situation efter krigen).
Kanonsalut "Dansk Løsen" fra Bastionen
 Kl. 12.15 – 13.15: Åbent Skib på ”Brigaden”.
 Kl. 12.30-13.20: Præsentation af :
1) Rotationen i udstillingen ”Modeller på podier”
2) Historien om Niels Juel – præsentation af model og flag – powerpoint-show.
3) Genudgivelse af Marineforeningens mindehæfte fra 1995: ”Sådan oplevede jeg 29. august
1943 – 24 øjenvidneskildringer”.
4) Udskrivning af stilekonkurrence for 7.-9. klasses-elever i alle skoler i Syddjurs Kommune: ”Hvad
ved jeg om 29. august 1943 – og hvad mener jeg, at det fik af betydning for eftertidens Dan-
mark”.
 Kl. 13.20: Det officielle arrangement afsluttes.
 Kl. 13.30: Let frokostarrangement i Marinestuen for alle paradedeltagere (egenbetaling, 40,- kr.)
samt inviterede gæster.

 

Følgende har tilmeldt sig:

Samlet antal tilmeldte: 0