Flagdag for Danmarks udsendte, Favrskov
Dato/klokkeslæt
Date(s) - 05/09/2018
07:45 - 09:30
Kategori
Invitation til markering af Den Nationale Flagdag 5. september 2018
Byrådet i Favrskov Kommune ønsker at markere Den Nationale Flagdag for at anerkende og hædre veteraner, som har været udsendt i tjeneste for Danmark. Derfor inviteres lokale veteraner til at deltage i markeringen af Den Nationale Flagdag: Onsdag 5. september 2018
Arrangementet er planlagt i samarbejde med repræsentanter for lokale soldater- og våbenbrødreforeninger. Forsvarets personaletjeneste har assisteret med kontaktoplysninger på de lokale veteraner.
Program Kl. 7.45 – 8.00: Deltagerne ankommer til administrationsbygningen i Hinnerup (Skovvej 20) Kl. 8.00: Dannebrog hejses med musikakkompagnement af Hinnerup Garden, og der holdes tale v. borgmester Nils Borring Kl. 8.15: Kranselægning, taler og sang med musikakkompagnement af Hinnerup Garden. Taler ved Knud Boye Nielsen, formand Våbenbroderforeningen Hinnerup og Hammel og Claus Asbjørn Larsen, psykolog, Veterancentret, Flyvestation Karup Kl. 8.30: Morgenkaffe og rundstykker i Hinnerup Bibliotek og Kulturhus (Uhresalen) Kl. 9.30: Tak for i dag.
Tilmelding kan ske senest torsdag 30. august 2018 til: Lone Glargaard, tlf. 89 64 61 05 eller mail: LGLA@favrskov.dk. Pårørende til veteraner er velkomne til at deltage – oplys antal ved tilmelding. Veteraner er velkomne til at møde i uniform med eventuelle medaljer. Med venlig hilsen
Nils Borring Borgmester i Favrskov Kommune