NYT – NYT
Vi vil prøve om der kan skabes opbakning til en bustur til Kastellet i København til Peacekeepers Day d. 29. maj 2019.
Vi er i gang med at undersøge om der kan skaffes en bus til formålet. Der vil formentlig blive afgang fra Aarhus ca. 06.00 og ankomst til København kl. 10.00 Der kunne så indtages kaffe og rundstykker ved Nyborg lige før Storebælt, efter ankomst til Kastellet kan man overvære lægning af krans ved De Blå Baretters Mindesten. Derefter opstilling af parade ved monumentet for Danmarks Internationale indsats siden 1948.
Til at kaste glans og ære over veteranernes indsats er der også inviteret en lang række personer fra det officielle Danmark bl.a. repræsentanter fra Kongehuset, Regeringen, Folketinget, Departementer og Styrelser, Diplomatiet, Forsvaret, Politiet, Beredskabsstyrelsen m.fl.
Den Kongelige Livgardes Æreskommando og Tambourkorps, Danmarks Veteraners Æres-kommando, Danmarks Veteraners lokalforeningsfaner, soldaterforeningsfaner og et musikkorps vil deltage og forme nogle smukke rammer om dagen.
Overrækkelser af Missionsmedaljer for internationale missioner i 1969 og 1994 samt evt. fortjenstmedaljer.
Efterfølgende flot reception og kammeratligt samvær for alle tilmeldte veteraner, pårørende og VIP.
På hjemturen fra København stopper vi ved en kro og indtager aftensmaden.
Vi har fået et tilskud fra Veterancenteret som vi håber vil kunne dække alle udgifterne, så deltagelsen formentlig vil være gratis. Men det tør vi ikke love 100% endnu.
Send meget gerne en mail til formanden på: palle.stausholm@gmail.com såfremt det kunne have din/jeres interesse. Hustruer er også meget velkomne.
Der er formentlig mange som kunne have interesse i at overvære en så stort og flot parade som virkelig er et besøg værd.